Kom du ikke til vores medlemsmøde i Odense den 13. september 2018 – så har du her muligheden for at læse et referat af mødet her.

Formand Lisbeth Søbæk Hansen bød velkommen til de 20 fremmødte deltagere og glædede sig over det pæne fremmøde. Hun fortalte om foreningens aktiviteter, deriblandt at vi netop har udgivet en ny bog ”Vejen til et godt liv med lungekræft”. Tidligere har vi udgivet en børnebog for de 3-6-årige, og for tiden arbejder vi på at få økonomi til en ny børnebog, men denne gang for de 9-12-årige. Hun fortalte også, at foreningen har fået en ambassadør, nemlig skuespiller Julie Christiansen, som har mistet sin mor til lungekræft.

Første oplægsholder speciallæge Stefan Starup Jeppsen fra OUH.

Stefan fortalte, at forekomsten af kræft er stigende i hele verden. Lungekræft rammer primært ældre, og i takt med en tiltagende aldrende befolkning vil væksten af nye kræfttilfælde ske i den ældre befolkningsgruppe. I Odense bliver der oprettet et kræftforskningscenter for folk over 70 år. I 2012 fik 36.000 danskere en kræftdiagnose, og det forventes, at 40.000 personer i 2020 vil få en kræftdiagnose, hvilket populært kaldes ”den grå tsunami”, da det er efterkrigstidens store årgange, der rammes af forskellige typer kræft.

Lungekræft

Forekomsten af lungekræfttyper fordeler sig således, at der er 10% med småcellet lungekræft og 90% med ikke-småcellet lungekræft. I de seneste 10 år har der været en stor udvikling af behandlingsformer. Gennemsnitsalderen for nye lungekræfttilfælde er 71 år. Udfordringen er, at den ældre befolkningsgruppe er meget inhomogen, og derfor skal behandles meget forskelligt. Man klarlægger stadie, tumortype, vurderer almentilstanden herunder komorbiditet, og om man er fit eller skrøbelig, og spørger til egne ønsker, tidligere behandlinger og bivirkninger. Man har gode erfaringer med at samarbejde med geriatrien.  Under alle omstændigheder er det vigtigt at holde sig i god fysisk form. Han nævnte, at behandling med to præparater giver den bedste overlevelse. Der foretages også en vurdering af, hvem der tåler hvad, og til de mere svagelige kan man nedsætte doserne eller give piller og drop i kombination, således at patienten får den bedste behandling inden for rammerne af, hvad man individuelt kan tåle. Han fortalte også, at kemo giver større risiko for blodpropper. Efterfølgende var der mulighed for at stille spørgsmål.

Derefter var det afdelingslæge Lotte Holm Land fra OUH

Lotte fortalte, at der i 2013 skete noget nyt på modermærkekræftområdet. Man opdagede, at immunterapi har en god virkning på sygdommen. Immunterapi giver langtidsoverlevelse, og der er forskel på kemo og immunterapi. Kemo er målrettet kræftcellerne ligesom stråleterapi. Immunterapi får immunsystemet til at gå i krig med at bekæmpe kræftcellerne ved hjælp af T-cellerne, og denne behandling kan nu også anvendes til nogle lungekræftpatienter. I forbindelse med modermærkekræft ser man ofte et forløb, hvor der i starten af behandlingen udvikles grimme forandringer af tumorer inden for 12 uger, ved 16 uger bedres det og ved 96 uger er det hele væk. Immunsystemet skal være i balance, da ubalance kan medføre, at det autoimmune system går i overgear og bekæmper kroppens raske celler, det kan ramme kirtler, hud som rammes af eksem, lever, tarmkanal. Vi har fået en helt ny toksitetsprofil med alvorlige men håndterbare bivirkninger. Timingen for hvornår det kan ske er desværre uforudsigelig. 

Diætist Malene Iskovs oplæg begyndte med en duft af lækker mad

Malene fortalte om vigtigheden af at dække kroppens behov for vitaminer, proteiner, kalk og fibre, så man til stadighed vedligeholder og opbygger kroppens knogler, muskler, hjerne og andre funktioner med gode byggesten. Allerede omkring 40-årsalderen går det tilbage for kroppen, og der er kun den ene vej. Så det er utrolig vigtigt, hvad vi spiser. Malene havde nogle meget illustrative og morsomme eksempler med. For eksempel en citronhalvmåne – der er kalorier nok til at kunne dække et døgns behov, men der er intet sundt i den, da sukker og fedt er de overvejende ingredienser. En stor pose cornflakes på 6dl og en lille pose havregryn på 1,5 dl giver den samme mængde fibre, nemlig 5 g. Hun nævnte også, at hvis man skulle have fibrene fra agurk, skulle man spise 3 agurker, hvilket giver stof til eftertanke. Vi fik en lækker portionsanretning, der dækkede alle behov. Den bestod af røget laks, lidt rejer, spidskål dampet i karry og en ørredmousse. Dertil var der et drys af spændende frø.

Nøglehulsmærkning

Malene nævnte, at det er en god idé at gå efter nøglehulsmærkning, da det er god information ogtleder os i den rigtige retning. Hun sagde også, at de officielle kostråd siger, at det er godt at holde fast i kartofler, da der er c-vitamin og stivelse, som er godt brændstof til kroppen. Hun fortalte også, at bønner og kikærter indeholder masser af proteiner og fibre, så de kan bruges i stedet for kød, når det nu er så vigtigt ikke at spise kød fra firbenede hver dag. Derefter fik vi en ny portionsanretning, frikadeller og skønt tilbehør i form af salater og igen spændende drys af frø. Det viste sig, at frikadellerne var lavet af sojabønner og god krydring, hvilket smagte så godt og man var egentlig i tvivl om, det var med eller uden kød.  Til slut fik vi en dejlig dessert af skyr, chiafrø og æblemos og æble muffins.

Malene pointerede, hvor vigtigt det er at holde vægten, når man er i behandling. Det er ikke på det tidspunkt, man skal tænke på figur eller slankekur. Hun sagde, at man kan få energitæt is, proteinpulver og energidrikke, hvis det kniber med appetitten, og i en periode med ringe appetit, er det bedre at spise usundt en end at tabe sig. Tiden var gået og der var plads til få spørgsmål.