Opdag lungekræft i tide …
Der er ting, du ikke skal gamble med!

Mød Bjarne, Lizzie og Henrik. De elsker at gamble både alene og sammen med andre.
Men de har også noget andet til fælles. Alle tre har symptomer, der kan være tegn på lungekræft.
Og det skal man absolut ikke gamble med.

Når lungekræft bliver opdaget tidligt, så er prognosen nemlig bedre. Derfor skal du ikke tage chancen, hvis du oplever symptomer på lungekræft.

Hør også Uffe Bødtger, overlæge i lungemedicin, fortælle om, hvad der sker, når du går til læge med symptomer på lungekræft, og hvorfor det er vigtigt, du kommer afsted.

Bjarne, 62 år
Bestyrer af lottoklubben på arbejdet

Lizzie, 66 år
Elsker at spille banko på nettet

Henrik, 61 år
Oddser på det lokale fodboldhold

Uffe Bødtger, Overlæge i lungemedicin
Hvad sker der, når du går til lægen med symptomer på lungekræft

Tag en snak med din læge, hvis:

  • Du har hostet i mere end fire uger
  • Din stemme er hæs
  • Du hoster blodigt slim op
  • Du har smerter i din brystkasse med udstråling til skulder og arm
  • Du har åndenød
  • Du har tabt dig uden at ændre din kost
  • Du har mistet appetitten
  • Du er mere træt end normalt

Symptomerne på lungekræft kan variere fra person til person

Hvis du har været forbi din læge for at få tjekket symptomer på lungekræft, men stadig har en fornemmelse af, at noget ikke er, som det skal være, så hold ved! Insister på yderligere undersøgelse eller eventuel henvisning til hospitalet.

Læs om symptomer på lungekræft

Kampagnen er udviklet med økonomisk støtte fra Amgen, AstraZeneca, Pfizer og Sanofi.