Den sidste tid

Lungekræft er en alvorlig sygdom, som mange desværre stadig dør af. Mødet med lungekræft er derfor for de fleste også mødet med tanker om døden. Den tidligere følelse af at have kontrol og være usårlig erstattes af uro og angst.

Mange kræftpatienter overvejer, om de kan holde fast i de værdier, der er de væsentligste i deres liv, fx:

  • Hvad med mine børn/børnebørn?
  • Kan jeg fortsat være en god forælder/bedsteforælder?
  • Kan jeg fortsætte med mit arbejde?
  • Hvordan skal min ægtefælle klare sig, hvis jeg ikke er der mere?

Normalt at livssynet ændrer sig

I mødet med alvorlig sygdom ændrer mange mennesker livssyn. Tanker om meningen og formålet med livet fylder. Mange stiller sig selv spørgsmål af eksistentiel, åndelig og religiøs karakter, fx:

  • Hvorfor lige mig?
  • Er jeg selv skyld i min sygdom?
  • Kommer jeg til at dø af min sygdom?

Svarene på sådanne eksistentielle spørgsmål afhænger af dit livssyn. Nogle finder trøst og styrke i et religiøst livssyn, mens andre klarer belastningerne fint uden at gøre sig religiøse overvejelser.

Den måde, man mestrer belastninger på, er meget individuel. For nogle kan det hjælpe at dele sine tanker, følelser og bekymringer med et andet menneske, mens andre klarer sig bedst ved at undgå at tale om sine tanker og følelser. De klarer bekymringer ved fx at gå på arbejde, gå en tur i naturen eller læse en bog.

Læs om arbejde og lungekræft

Hvem kan du tale med om døden?

Mange undlader at dele sine tanker med sine nærmeste, fordi man ikke vil gøre dem mere bekymrede, end de allerede er. Ofte stiller de pårørende sig dog gerne til rådighed.

Hvis du finder det vanskeligt at tale med dine pårørende, eller har bestemte overvejelser, som du helst vil dele med én, der ikke er nærtstående, kan du bl.a. benytte dig af Kræftens Bekæmpelses rådgivningscentres tilbud. Du kan også tale med en psykolog eller en præst om de eksistentielle overvejelser. Er der tale om specifikke åndelige/religiøse spørgsmål, kan du henvende dig til sognepræsten i dit sogn eller til sygehuspræsten.

Få overblik over, hvem der kan hjælpe dig i forskellige situationer

Sorg over at skulle sige farvel

En del kræftpatienter giver udtryk for, at de ikke er bange for døden. Til gengæld bekymrer de sig for, hvordan man dør. Og de frygter ikke mindst ’at ligge hen som en grøntsag’. Andre er bange for at nå dertil, hvor man skal sige farvel til livet. De er kede af at skulle skilles fra dem, de er knyttet til.

Sorgen er en naturlig reaktion på at miste – eller på, at der er en trussel om, at man skal miste. Sorgen er i sit væsen udtryk for, at du er knyttet til livet og til andre mennesker. En engelsk sorgforsker sagde engang:

”Sorgens smerte er fuldt ud så meget en del af livet som kærlighedens fryd – den er måske den pris, vi betaler for kærligheden”.

Læs om familie og børn

Hospice

Hvis du er uhelbredelig syg, kan du vælge at tilbringe din sidste tid på et hospice. Formålet med et hospice er at hjælpe uhelbredeligt syge med at få en værdig og smertefri afsked med livet i rolige og omsorgsfulde omgivelser. Ophold på et hospice er gratis og underlagt det frie sygehusvalg.

Gennemsnitsalderen på et hospice er 65 år, men patienternes alder kan være alt fra 19 til 90 år. Plejepersonalet består af specialuddannede læger og sygeplejersker. Nogle hospicer har også præster, fysioterapeuter, psykologer, diætister, socialrådgivere og musikterapeuter tilknyttet.

Som patient på et hospice er du og dine pårørende med til at tilrettelægge din omsorg, pleje og behandling sammen med plejepersonalet.

Der findes hospicer i alle fem regioner i Danmark. Desværre er der ikke nok pladser til alle, der ønsker det. Hvis du ønsker at komme på hospice, skal du eller dine pårørende selv tage kontakt til hospicet. Du kan evt. bede din læge, hjemmesygeplejersken eller det palliative team om hjælp.

Læs mere om landets hospicer på www.hospiceforum.dk

Hjemmehospice

Hjemmehospice er for dig, der ønsker at tilbringe den sidste tid i dit eget hjem. Du og dine pårørende etablerer et samarbejde mellem din praktiserende læge, en hjemmesygeplejerske og et palliativt team fra hospicet. Ligesom ved et normalt hospice skal du tage kontakt til hospicet for at høre om mulighederne.

Plejeorlov

I Danmark er det muligt for pårørende at søge om plejeorlov. Når din pårørende er på plejeorlov, får han eller hun enten fuld løn eller plejevederlag af kommunen for at pleje dig i dit eget hjem. Den pårørende behøver ikke være familie, men kan også være en nær ven.

Plejeorlov kan organiseres på mange måder:

  • Plejeorlov på fuldtid
  • Plejeorlov på deltid
  • Flere personer kan skiftes til plejen
  • En hjemmehjælp kan fungere som aflastning
Læs mere om plejeorlov hos Kræftens Bekæmpelse